VUGGESTUE
I vores vuggestue er tryghed og omsorg det vigtigste.
Vi arbejder med anerkendelse og at være til stede, give mulighed for leg, ro og nærvær.
Vi har god plads, gode legeting, materialer til kreativitet og mulighed for oplevelser og udfordringer.
Vi prioriterer at komme ud i det fri, gå tur og lege på vores legeplads.
Vi vægter det enkelte barns trivsel og udvikling i det tempo barnet har, men med hjælp og opmuntring fra os. Vi vægter tæt samarbejde med forældre og at være i tæt dialog. Vi skriver på vores tavle om hverdagen og tager mange billeder, så forældre kan følge med i hvad der er sket i løbet af dagen.
Vi vil hver dag holde en lille samling, hvor sang og rytmik har stor prioritet, derudover vil vi også synge og danse i løbet af dagen.